Indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

×

Default welcome msg!

Test til forskning

Pearson Assessment får mange forespørgsler om brugen af test til forskning. Nedenstående retningslinjer er udarbejdet for at vejlede og hjælpe de forskere, der ønsker at anvende test fra Pearson.

Ophavsret

Test fra Pearson Assessment er beskyttet af loven om ophavsret. Uanset formål er det ikke tilladt at kopiere indholdet i en psykologisk test, hverken oplysninger, manualtekst, registreringsskemaer, tabeller eller andet materiale, der indgår i testen. Det er heller ikke tilladt at foretage ændringer i publicerede test.

Kompetencekrav

Hovedparten af test fra Pearson Assessment omfattes af særlige kompetencebestemmelser i forbindelse med køb. Til forskningsformål kan Pearson afvige fra dette princip.

Praktisk information

I det følgende kan du finde praktisk information hvis du ønsker at anvende Pearsons test eller metoder i forskning.

  1. Forskere/institutioner kan købe publicerede test som almindelige kunder til den pågældende listepris. I de tilfælde hvor den ansvarlige forsker ikke opfylder de kompetencekrav, der normalt kræves i forbindelse med køb, skal der indsendes en særlig ansøgning.

  2. En hver anden brug af test i forskning (dette er gældende for alle test som Pearson ejer rettighederne til, uanset sprogversion) administreres fra den 1. december 2012 af Pearsons rettighedsafdeling i USA (undtagelser af denne regel, se C og D nedenfor). Ansøgning sker via formularen her. Der opkræves et ekspeditionsgebyr på 1 500 USD, for alle ansøgninger som bliver godkendt. Udover dette gebyr betales også et ekstra gebyr for anvendelse af testen. Dette gebyr kan variere afhængig af forskningsprojektets størrelse og afgøres fra ansøgning til ansøgning. Sagsbehandlingen for forskningsansøgninger er lang – så sørg for at være ude i god tid.

  3. Forskning med anvendelse af Cogmed Arbejdshukommelsestræning administreres af Cogmed i USA. Kontakt kundeservice for mere information; info.dk@pearson.com.

  4. For følgende test og metoder; ABAS-II, CCC-2, BNIS, GMF, Movement-ABC-II, RBMT-II, SMART, TEA-Ch og Trog-2, skal ansøgningen sendes til Pearson Sweden AB; info.dk@pearson.com. Ansøgningen skal mærkes "Forskningsansøgning" og indeholde følgende oplysninger:
    • Kort beskrivelse af det/de forskningsprojekter inden for hvilke(t) testen/testene skal anvendes.
    • Hvilke(n) test det omhandler.
    • Hvis nogen form for ændring af testens format/indhold skal foretages, skal denne beskrives og argumenteres for.
    • Inden for hvilken tidsperiode – startdato og slutdato – testen(e) skal anvendes i projektet.
    • Navn(e), adresse og telefonnummer på de(n) ansvarlige projektleder(e).

Tilladelse til tilpasning/oversættelse er forbundet med en licensaftale. Licensaftalen varierer afhængigt af forskningsprojektets størrelse og afgøres fra ansøgning til ansøgning. Forventet behandlingstid er op til 4 uger.

Har du andre spørgsmål om forskningsrettigheder, kan du kontakte os på info.dk@pearson.com.