Indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

×

Default welcome msg!

Om Pearson

Pearson Assessment er markedsførende i Skandinavien med psykologiske test og metoder der anvendes indenfor sundhedsvæsenet, skolen og i erhvervssammenhænge. Vores kunder er blandt andet psykologer, logopæder, ergoterapeuter, fysioterapeuter, lærere og andre professionelle faggrupper.

Vi udarbejder og publicerer danske, svenske og norske versioner af flere af de internationalt mest kendte og anvendte test fx Wechslerskalaerne til vurdering af kognitive funktioner hos børn og voksne, Becks vurderingsskalaer inden for psykiatriske problemstillinger, neuropsykologiske test, test til vurdering af ADHD-symptomer samt erhvervspsykologiske test, fx Ravens matricer og Watson-Glasers ”Critical Thinking”.

Pearson Assessment åbnede nyt kontor i København i november 2008 og overtog i den forbindelse ansvaret for salg og udvikling af egne test i Danmark. Det er vores ambition at forsyne danske psykologer og lignende faggrupper med testværktøjer af høj kvalitet, inden for forskellige anvendelsesområder.

Pearson Assessment and Information Group har en lang tradition for at udvikle og sælge test til kliniske psykologer verden over. Hos os finder man produkter fra Psychological Corporation/Harcourt Assessment og fra Pearson, tidligere NCS og AGS.