ℹSpørgeskemaer på ukrainsk og russisk: Vi tilbyder gratis versioner af BDI-2, BAI og BYI-II. Læs mere her.

WAIS-IV som neuropsykologisk instrument - WAIS-IV NI

Skandinaviske psykologer har fået et nyt værktøj – WAIS-IV som neuropsykologisk instrument (WAIS-IV NI). Den første NI version af et WAIS batteri (WAIS-R NI) blev udviklet af Edith Kaplan og hendes kolleger i 1991. Dette arbejde medførte efterfølgende udvikling af svenske NI versioner af både WAIS-R og WAIS-III testbatterierne. Nu er der udgivet en dansk, svensk og norsk version af WAIS-IV NI!

Ved hjælp af modificerede delprøver og en procesorienteret fremgangsmåde giver WAIS-IV NI mulighed for en dybere analyse af kognitive problemer og kan anvendes i alle typer af udredning af funktionsnedsættelser i hjernen hos voksne. I WAIS-IV NI kombineres den procesorienterede udredning med kvantitative mål, idet flere af de modificerede delprøver er blevet normeret i Danmark, Sverige og Norge i 2012. Dette forstærker instrumentets empiriske grundlag og baner vejen for pålidelige observationer af kognitive processer.

"Den nye skandinaviske version af WAIS-IV NI er en milepæl i udviklingen af psykologiske test, da mange af de modificerede delprøver i NI versionen nu er normerede. Dette er en kæmpe skridt i den retning som Edith Kaplan udstak allerede da hun og hendes kolleger udviklede den første NI version af et WAIS batteri; kvantificering og normering af både de modificerede delprøver og de kvalitative observationer. WAIS-IV NI er et godt eksempel på et neuropsykologisk testbatteri med såvel klinisk relevans som høj psykometrisk kvalitet, og instrumentet vil yderligere styrke grundlaget for det neuropsykologiske udredningsarbejde"

– Psykolog Håkan Nyman, med.dr., specialist i neuropsykologi.

top