Indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

×

Default welcome msg!

WISC-V

Wechsler Intelligence Scale for Children – Fifth Edition

David Wechsler, 2014

Testtype: Test til vurdering af kognitive evner hos børn og unge
Sprogversion: Dansk version, 2017
Aldersinterval: 6:0–16:11 år
Administrering: Individuel
Tidsforbrug: 45 – 80 minutter afhængig af valgte delprøver og barnets alder
Kompetencekrav: Aut. Psykolog, Psykolog

WISC-V

Wechsler Intelligence Scale for Children – Fifth Edition er den femte, reviderede version af denne klassiske Wechslerskala til vurdering af intellektuelle evner hos børn og unge i alderen 6:0-16:11 år. WISC-V er blevet væsentligt revideret og opdateret på baggrund af ny forskning og nye kliniske erfaringer, der er blevet gjort siden lanceringen af de foregående versioner. Revideringen indebærer, at skalaens struktur er ændret fra en model med fire faktorer til en femfaktormodel. Et antal nye delprøver og processcorer er inkluderet for at udvide skalaens kliniske anvendelsesområde. Endvidere er retningslinjerne for administrering og scoring samt stimulusmaterialet blevet opdateret, for at forbedre brugervenligheden. Testtiden er reduceret gennem strengere stopkriterier og færre delprøver til beregning af HIK.

Det er muligt at tolke resultaterne ud fra HIK, samt fem primære og fem sekundære indekser.

Klik her for en beskrivelse af hvilke delprøver der bidrager til indekserne, og hvordan indekserne er struktureret ››

Primære indekser

Verbal forståelses Indeks måler evnen til at forstå verbal information, at ræsonnere omkring verbale begreber, kommunikere tanker, ideer og tilegnet viden med ord.

Visuo-spatialt Indeks måler evnen til visuo-spatial bearbejdning, integrering af forholdet mellem helhed og dele, evnen til at rette fokus på visuelle detaljer, samt visuo-motoriske færdigheder.

Ræsonnerings Indeks måler evnen til at tænke logisk og abstrakt, udvikle nye tankemønstre, løse problemer på en kreativ måde, drage konklusioner og se relationer, mønstre og sammenhænge. Indekset måler også overordnet visuel evne og evnen til at bearbejde informationer simultant.

Arbejdshukommelses Indeks måler evnen til opmærksomhed, koncentration og mental kontrol samt både visuel og auditiv arbejdshukommelse af relativ enkel og ukompliceret information.

Forarbejdningshastigheds Indeks måler visuel korttidshukommelse, visuo-motorisk koordination, visuel diskriminering og afsøgning, opmærksomhed og koncentration, kognitiv fleksibilitet, øje-hånd koordination samt perceptuel hurtighed ved relativ enkel og ukompliceret information.

Sekundære indekser

Kvantitativt Indeks måler evnen til hovedregning, evnen til at forstå og anvende kvantitative forhold, verbal problemløsning, abstrakt begrebsmæssig ræsonnering og arbejdshukommelse.

Auditiv Arbejdshukommelses Indeks måler hukommelsesspændvidde, udenadslære, opmærksomhed og koncentration, umiddelbar auditiv arbejdshukommelse, arbejdshukommelse, numerisk evne, auditiv sekvenseringsevne, planlægningsevne og mental manipulation.

Visuel Kognitions Indeks måler visuo-spatiale processer og bearbejdningshastighed.

Generel Færdigheds Indeks giver et mål for generel kognitiv funktion og kapacitet, som, sammenlignet med HIK, er mindre sensitiv over for indflydelse fra arbejdshukommelsens kapacitet og evnen til hurtig bearbejdning.

Kognitiv Effektivitets Indeks giver et mål for effektiviteten af informationsbearbejdningen ved indlæring, problemløsning og ræsonnering.

Delprøver

WISC-V består af 15 delprøver, hvoraf tre delprøver er nye: Figurvægte, Visuelle puslespil, og Visuel genkendelse. Delprøverne Billedfuldendelse og Ordræsonnering er udgået.

Klik her for en beskrivelse af delprøverne ››

Klik her for en beskrivelse af forskellene mellem WISC-IV og WISC-V ››

WISC-V Technical and Interpretive Manual

Klik her for en oversigt over indholdet i den amerikanske tekniske manual ››

Dansk tilpasning

Den danske version af WISC-V er resultatet af et skandinavisk samarbejdsprojekt. Standardiseringsarbejdet og resultatet af de psykometriske analyser beskrives i WISC-V Vejledning Del 1. Totalt blev 660 børn testet og normerne bygger på skandinaviske data. I vejledningen præsenteres også kliniske studier i to grupper: Børn med mild mental retardering og særligt begavede børn. Resultaterne fra en korrelationsundersøgelse mellem WISC-IV og WISC-V præsenteres også i vejledningen.

WISC-V kursus

Vi anbefaler kursus i WISC-V. Kontakt Käte From på katefrom@neuropsyk.net eller Bente Underbjerg på http://benteunderbjerg.dk/kurser.

Filer til download

Webbaseret scoring på Q-global

WISC-V kan scores via Pearson Assessments webbaserede platform til scoring af registreringsskemaer og automatisk resultatsammenfatning. Testpersondata overføres fra computeren til en krypteret database på en dedikeret Pearson server i Canada, hvis krav til håndtering persondata svarer til de danske. Al data som sendes til eller fra webapplikationen krypteres automatisk.

Hvad er Q-global?

Q-global er en internetbaseret platform, som muliggør online scoring og rapportering af testresultater. Den internetbaserede løsning indebær, at du altid har adgang til scoringsprogrammet uden at skulle installere programmet lokalt på en computer. For at logge ind, skal man kun bruge et brugernavn og password, som man selv vælger. Systemet kræver – som en sikkerhedsfunktion – at passwordet ændres hver 90. dag.
Bemærk, at det ikke er nødvendigt, at lagre testpersoners navne på Q-global. For øget sikkerhed, kan man derfor anvende egne ID-koder.

Information om datalagring og sikkerhed på Q-global ››

WISC-V Scoring på Q-global

Indtastning af råscorer foregår lige så enkelt som tidligere, og scorerapporterne viser skalascorer, indeks- og IK-scorer, konfidensintervaller, percentiler, diskrepansanalyser og grafiske scoreprofiler, hvor det er relevant for tolkning af det givne resultat.

Som kunde på Q-global får du en konto, hvor du når som helst kan logge på og få adgang til WISC-V Scoring. WISC-V Scoring sælges i to versioner:

  • WISC-V Scoring - enkeltbrugerlicens: Én bruger får en konto med ubegrænset anvendelse af WISC-V Scoring i fem år.
  • WISC-V Scoring - licens til fem brugere: Fem brugere får en konto med ubegrænset anvendelse af WISC-V Scoring i fem år.

Systemkrav til WISC-V Scoring på Q-global ››

Bestilling af WISC-V Scoring

For at få adgang til Q-global og WISC-V Scoring bestiller du WISC-V Scoring via vores e-handel. Bemærk, at WISC-V Scoring har samme kompetencekrav som hele testen. Derefter får brugeren, eller brugerne, en e-mail med personligt login til Q-global, hvilket giver adgang til WISC-V Scoring.

Via linket nedenfor kan du downloade en guide som beskriver Q-global og hvordan man genererer rapporter. Nederst i dokumentet præsenteres en eksempelrapport fra WISC-V.

Kom i gang med WISC-V på Q-global ››
Skabe ny bruger og tildele licens i Q-global ››

Availability: På lager

Bestil WISC-V

311410
WISC-V Komplet
Vejledning Del 1, Vejledning Del 2, Stimulusbog 1, Stimulusbog 2, Registreringsskema, 25 stk.*, Opgavehæfte 1 A, 25 stk.*, Opgavehæfte 1 B, 25 stk.*, Opgavehæfte 2, 25 stk.*, Scoringsnøgler til delprøverne Kodning og Figursøgning, Scoringsnøgle til delprøven Udstregning, Wechsler Standard Block Design set (Klodser i æske til delprøven Blokmønstre). Alle testmaterialer er pakket i en taske.

Pris 16.500 DKK

811430-3
WISC-V Technical and Interpretive Manual
Indgår ikke i WISC-V Komplet. Se under Beskrivelse hvad den tekniske manual indeholder.

Pris 2.285 DKK

311430
WISC-V Vejledning Del 1

Pris 1.650 DKK

311431
WISC-V Vejledning Del 2

Pris 1.700 DKK

311420
WISC-V Registreringsskema, 25 stk.*

Pris 895 DKK

111421
WISC-V Opgavehæfte 1A, 25 stk.*
Kodning og Figursøgning 6–7 år.

Pris 750 DKK

111422
WISC-V Opgavehæfte 1B, 25 stk.*
Kodning og Figursøgning 8–16 år.

Pris 750 DKK

111423
WISC-V Opgavehæfte 2, 25 stk.*
Udstregning.>

Pris 650 DKK

311450
WISC-V Scoring – Licens til én bruger
Én bruger får ubegrænset anvendelse af WISC-V Scoring (Q-Global) i fem år. Læs mere under fanen Scoringsprogram.

Pris 5.500 DKK

311452
WISC-V Scoring – Licens til fem brugere
Prisen er inkl. rabat. Fem brugere får ubegrænset anvendelse af WISC-V Scoring (Q-Global) i fem år. Læs mere under fanen Scoringsprogram.

Pris 24.750 DKK

Alle priser er ekskl. Moms.
* Forbrugsmateriale