Wechsler Nonverbal Scale of Ability (WNV™) er en individuelt administreret, klinisk test, som anvendes til vurdering af generelle kognitive evner hos børn og unge i alderen 4:0-21:11 år. WNV™ indeholder udelukkende ikke-verbale delprøver, men bibeholder det traditionelle format hvad angår tolkningsniveauer i Wechsler skalaerne og genererer både resultater for de enkelte delprøver og en samlet IK-score for Hele skalaen.
WNV™ anvender billedinstruktioner samt demonstrations- og øvelsesopgaver til alle delprøver, så testpersonen forstår opgaven i en delprøve, før den administreres. Alle opgaver kan gives uden mundtlig instruktion og uden krav til mundtlige svar, hvilket er særligt relevant, hvis man arbejder med personer med anden kulturel baggrund, personer med sprogforstyrrelser, personer med diagnoser indenfor autismespektret eller personer som er døve eller hørehæmmede.
WNV™ består af to testbatterier. Ét til aldersgruppen 4:0-7:11 og ét til aldersgruppen 8:0-21:11.
Til aldersgruppen 4:0-7:11 indgår delprøverne: Matricer, Kodning A, Puslespil og Genkendelse.
Til aldersgruppen 8:0-21:11 indgår delprøverne: Matricer, Kodning B, Spatial spændvidde og Billedordning. Begge aldersversioner kan administreres i forkortede udgaver med to delprøver.
Dansk tilpasning
Den danske version udgøres af en oversættelse af administreringsvejledningen, registreringsskemaet og svarhæftet. I øvrigt indgår amerikansk originalmateriale. Samtlige data er amerikanske.