2011-03-08
Vineland-II på dansk
Pearson Assessment er i gang med standardiseringen og normeringen af Vineland-II. Standardiseringen omfatter Interviewskemaet (Survey Form) og Vineland-II Forælderskemaet (Parent Rating form). I forbindelse med den sproglige og kulturelle tilpasning af Vineland-II samarbejder vi med kliniske eksperter fra både Danmark, Sverige og Norge. I Danmark har vi glæde af at samarbejde med specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi Marianne Verdel.
Dette arbejde har udmøntet sig i en normeringsversion, som blev anvendt til normdataindsamling i efteråret 2010. Her blev data samlet ind for mere end 1500 børn og unge i Danmark, Sverige og Norge. De indsamlede data vil ligge til grund for skandinaviske normtabeller, som kan anvendes til de danske skemaer. I tillæg til Interview- og Forælderskemaet vil Lærerskemaet også blive oversat - dog uden særskilte skandinaviske normer.
Hvis du har spørgsmål vedrørende den danske version af Vineland-II, så er du velkommen til at kontakte projektleder Niels Rasmus Hansen.
Tilbage